Foto privat
Foto privat

31/08/2023

Superlux anbefaler: Fantasy edition

Foto privat
Foto privat

De seneste par år har fantasygenren fået en stor plads i danskernes litterære hjerter. På en daglig basis nyder læsere de eventyrlige universer og fortryllende fortællinger side efter side. Og med denne månedens tip har du mulighed for at udforske genrens forskellige universer nærmere.

I denne omgang kan du se frem til både debutromaner med friske historier og klassiske bogserier, der har sat sine aftryk i fantasygenren. Så find læsebrillerne frem, læn dig tilbage og udforsk fantasyanbefalingerne, vi har samlet til dig i september.


Foto privat

Kuglens skygge

Denne anbefaling er efterfølgeren til Jesper Riels debutroman Uglemanden. Historien tager udgangspunkt i Christian og hans lillesøsters søgen efter deres mor, som forsvandt for mange år siden. I løbet af deres søgen udforsker søskendeparret landet Mundu efter spor, der leder dem ind i parallelle universer. Pludselig på deres vej støder de ind i uhyggelige væsner, de aldrig har set før. Fortællingens spændingskurve stiger, når Christian og hans lillesøster forsøger at løse mysteriet om deres mors forsvinden med skræmmende skikkelser i hælene.

Efterfølgeren Kuglens skygge fortsætter Christians rejse ind i Mundu blandt de blodrøde træer og magiske væsner. Men nu sidder han fast. Kan han bekæmpe de mørke afkroge i Mundu, så han kan se sin familie igen?

Du kan finde Uglemanden af Jesper Riel på Superlux.dk eller høre den som lydbog på din foretrukne streamingplatform. Efterfølgeren Kuglens skygge udkommer til Fantasy festival 2023.


Foto privat

Blodrus

Blodrus er Karina Sejerø Bells debut ind i den litterære verden, der fortæller om Livas udfordrende rejse til kærligheden. I fortællingens begyndelse har Liva et rutineret liv, der kun består af arbejde og få sociale arrangementer, hvor pladsen til kærlighed er minimal. Men modsat mange andre er hun tilfreds med sin rolige hverdag, da følelserne fra et tidligere, voldeligt forhold stadig spøger. Dette er indtil, hun på hendes arbejde ser en fremmed med intense lyseblå øjne, der tænder en uventet fascinationskraft. Men da hun møder den mystiske fremmed igen, sker der noget, som bliver et skelsættende øjeblik i Livas liv.

Som læser bliver man lukket ind i Livas indre verden, hvor nyopståede drifter og fortidens hændelser arbejder intenst mod hinanden. Debutromanen er for læseren, der ikke har noget imod, når fantasygenren bevæger sig hen i de erotiske hjørner.

Du kan finde Blodrus af Karina Sejerø Bell på Superlux.dk.


Privat foto

Dresdenfilerne

Hvis du elsker fantasygenren, så er det nok ikke første gang, at du har hørt om Jim Butchers berømte  urban-fantasy bogserie Dresdenfilerne. Men hvis bogserien alligevel ikke har krydset din vej endnu, så har du en god anbefaling at se frem til. Igennem 18 bøger følger man privatdetektiven og troldmanden Harry Dresden, der forsøger at opklare paranormale forbrydelser i Chicago. I hver fortælling står privatdetektiven overfor nye udfordringer, og som bogserien skrider frem, får Dresden en mere afgørende rolle i den overnaturlige verden. Som læser kan du opleve en detektivroman drysset med de bedste genretræk fra fantasy, når Harry Dresden opklarer sager fra den paranormale verden.

På nuværende tidspunkt er de første fire bind af bogserien oversat til dansk, hvoraf bind 3 Dødsfare og bind 4 Sommerridderen er udkommet for nylig.

Du kan finde de første fire oversatte bind af bogserien Dresdenfilerne af Jim Butcher på Superlux.dk eller høre dem som lydbog på din fortrukne streamingplatform.


Foto privat

Nannas bog

Nannas bog af Louise H. A. Trankjær er tredje bog i fantasyserien Syvstjernesagaen. Hovedpersonen Nanna er ivrig efter at skrive videre på sin bog kaldet ”Lysets datter”. Det kribler i hendes fingre, hver gang hun tænker på den eller taler med sine nærmeste om det. I håb om at få ordene på papir drager hun til Frankrig, hvor hun dedikerer tre måneder til at skrive. Bogen handler om en episk kamp mellem lyset og mørket, og skrivningen er så intens, at karaktererne begynder at føles som virkelige personer. Til tider kan hun endda mærke mørket, hun beskriver, komme helt tæt på, men hun ved godt, at det bare er fantasi. Lige indtil hun møder personer, der føles som gamle kendinge fra et tidligere liv.

Bogen er den tredje bog i Syvstjernesagaen, hvor den store kamp mellem lyset og mørket forsætter, men Nannas bog kan læses uafhængigt af de to foregående.

Du kan finde Nannas bog af Louise H. A. Trankjær på Superlux.dk.

Foto privat

Den udvalgte

New York-bestseller Taran Matharu star bag bogserien Deltager, der handler om en gruppe drenge, som sidder fast i en anden verden. Fortællingen begynder med Cade Carter, som forsøger at finde sig til rette på sin nye skole. Men det går hurtigt skævt for Cade, efter han bliver dømt for en forbrydelse, han ikke har begået. Pludselig under sin afsoning ender han i en anden verden sammen med sine nye klassekammerater. Og til hans store overraskelse er de ikke alene. Verden er fyldt med blodtørstige væsner og levn fra en svunden tid. Men deres situation forværres, da de støder på en maskine kaldet ”Codex”, der tvinger dem til at deltage i en livsfarligt spil. I løbet af bogseriens tre bind kæmper de alle for at finde en udvej, mens de forsøger at finde ud af, hvilke mystiske overmagter, der tvinger dem til at sætte deres liv på spil.

Du kan finde bogserien Deltager af Taran Matharu på Superlux.dk.

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen med andre, hvis du har lyst.