Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

19/01/2023

5 danske podcasts til dig der gerne vil være forfatter

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mange går rundt med en lille drøm om at udgive en bog.

I Danmark kan man blive forfatter på rigtig mange måder, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe det an. Derfor har vi samlet syv podcasts, der alle på en eller anden måde taler til en kommende forfatter.

Hvem ved, måske er du allerede forfatter og mangler stadig sparing!

Den korte liste

Hvis du bare vil have det korte overblik over titlerne på de syv podcast kommer de her:

  • Forfatterhjørnet

  • Plotcast

  • Brdr. Garmarks podcast

  • Forfatterterapi

Hvis du mangler endnu flere podcasts med tips til at skrive, kan vi anbefale at kigge nærmere på disse tre podcasts:

  • Bogskaberiet

  • SKRIVEtanterne

  • Gør bogdrømmen til virkelighed

Alle podcast på listen ligger frit tilgængeligt online og de fleste kan findes i din foretrukne podcast-app.

Forfatterhjørnet

Forfatterhjørnet er en podcast direkte rettet mod forfattere. I deres beskrivelse står der:

"Forfatterhjørnet går tæt på det indre arbejde ved at skrive og skabe noget - det kan nemlig både føles konfronterende og skræmmende samt forløsende og fantastisk at sætte ord på papiret."

Bag podcasten står forfatter Charlotte Heje Haase. Hun invitere hver uge et skrivende menneske ind i podcasten for at høre om deres erfaringer med skriveriet.

Du kan læse mere om forfatterhjørnet her

Plotcast

Plotcast beskriver sig selv som værende for "folk der interesserer sig for den kreative proces og forfatteriets natur."

Bag podcasten står Palle Schmidt, der selv er forfatter og tegneserieskaber.

"Vi taler hver måned med en ny forfatter om den kreative proces, arbejdsmetoder, karriere, branche, psykologi, skriveblokader, idéudvikling, plot og struktur, tips & tricks." står der i beskrivelsen om podcasten. Vært er Palle Schmidt, forfatter og tegneserieskaber.

Du kan læse mere om Plotcast her

Brdr. Garmarks Podcast

forfatterbrødrene David og Stephan Garmark står bag den nye podcast Brdr. Garmarks podcast. Det lader umiddelbart til at podcasten skal spænde vidt, for i deres beskrivelse står der intet specifikt om litteratur.

"Det handler om arbejde, om fritid, om kærligheden, livet og døden og alt det midt i mellem." står der i deres beskrivelse.

Temaet for sæson 1 af podcasten er krimier, hvilket kan gøre den relevant for flere forfattere. Konceptet er ind til videre simpelt. Brødrene har en gæst, og der snakkes om gæstens forfatterskab indenfor krimi.

Her kan man altså høre fra lidt mere etablerede krimiforfatteres tanker om deres egne værker.

Du kan læse mere om Brdr. Garmarks Podcast her

Forfatterterapi

Forfatterterapi er endnu en samtalepodcast. Værten Jesper Riel, der også er forfatter taler med andre forfattere om hvordan de har det.

I beskrivelsen står der:

"Jeg har fem blå kort og fem røde kort. De blå kort er tekniske, informative og hyggelige spørgsmål om at skrive. De røde kort er de spørgsmål jeg inderst inde gerne vil stille. Forfatteren vælger selv hvilke kort de vil have, og uanset hvad skal det nok blive hyggeligt."

Samtalerne handler ikke altid om skriveprocessen, men det er altid forfatteren der er i centrum

Du kan læse mere om Forfatterterapi her

Skrivetanterne

Podcasten skrivetanterne har modsat de andre podcasts ikke altid en gæst med i samtalen.

Ofte er det forfatter og mikroforlæggerne Susanne Lykke og Rie Skovgaard, de to værter, der deler ud af deres erfaring.

I beskrivelsen af deres podcast står der:

"SKRIVEtanterne byder indenfor i forfatterlivet. Forfatter- og mikroforlæggerne Susanne Lykke og Rie Skovgaard deler ud af deres erfaringer med at skrive og udgive bøger."

Du kan læse mere om SKRIVEtanterne her

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen med andre, hvis du har lyst.